Certificeret Praktisk Parterapeut

Therese Lykke

PARTERAPI - INDIVIDUEL TERAPI - SAMMENBRAGTE FAMILIER - SEXOLOGI 

Therese Lykke Parterapi

Forskningen siger at 80% af alle konflikter beror på misforståelser.

Det gælder også i parforhold.

Nøglen til et sundt, nærende og varigt parforhold ligger derfor i den gode kommunikation og den gensidige respekt. Når de ting er på plads, er det langt nemmere at tale om de svære problematikker, der kan dukke op, når man har valgt at dele livet sammen.

Jeg er uddannet parterapeut hos Maj Wismann og sexolog (ikke klinisk), og jeg står parat til at hjælpe dig og jer med at få et stærkere parforhold med glæde, lyst og liv.

Jeg arbejder også med sammenbragte familier, hvor der typisk er tidligere parforhold og oplevelser, der også skal tænkes ind og måske bearbejdes.

Jeg tilbyder også individuel terapi og terapi for sammenbragte familier.

Min baggrund

Jeg hedder Therese Lykke Jensen. Jeg er født i 1982 i Vestjylland, hvor jeg har boet de første 30 år af mit liv. Siden jeg i 2012 fik min søn, har jeg boet på sydfyn, hvor jeg nyder at holde til blandt fuglefløjt og høje træer. Jeg bor sammen med min kæreste Troels og vores tre dejlige børn i en sprudlende, sammenbragt familie. 
 
Med udgangspunkt i min uddannelse som socialrådgiver har jeg de første 10 år arbejdet med børn, unge og familie og har en bred viden om, hvad der kan være på spil i de systemer. Jeg er efteruddannet i narrative samtaler, som jeg ofte bruger i samtaler med børn, unge og deres forældre. Her sætter vi fokus på, at hverken barnet, den unge eller familien er problemet, men vi lader problemet være problemet. 
 
I mine følgende år som socialrådgiver har jeg arbejdet som faglig konsulent med unge og voksne som har været sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Det kan fx. være på grund af belastningsreaktion, stress, depression eller angst. I og med at jeg er under uddannelse som metakognitiv coach, kan jeg også benytte disse redskaber i individuelle samtaler, hvor bekymringstanker om fx. sygemelding eller stressende tanker får for meget indflydelse i hverdagen. ” 

Kontakt

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller hvis du ønsker at bestille tid.
 
Send en mail til : kontakt@thereselykke.dk eller brug formularen.
 
NB!
Ved udeblivelse i en online session afsluttes sessionen efter 10 minutter og der opkræves for en fuld session 

 

Tusind tak til Ninna Lindholdt Rasmussen / Meadow of Art for de smukke illustrationer ❤️